solidaritet2010's video: Viva Fidel Castro

Viva Fidel Castro! Castro (1926-) født Mayari, i provinsen Oriente på Cuba, befrielsesleder og politiker. Faderen var en fremtrædende jordejer, moderen af fattig bondeslægt, og Fidel blev født, mens faderen var gift med en anden kvinde. Han fik en stor del af sin grunduddannelse på jesuitterskoler. Allerede i en ung alder var han optaget af sociale problemer og af de fattiges situation i Cuba. Samtidig begyndte han at læse værker af den kendte cubanske frihedshelt og poet, José Martí. Kontakt med politiske miljøer fik han for alvor, da han begyndte at studere jura ved Universitetet i Havana i 1945 og engagerede sig som studenterpolitiker. I denne periode lagde han stærkt antikommunistiske synspunkter for dagen. Det hindrede ham dog ikke i samtidig at have stærke antiimperialistiske holdninger og en stærk oprørsk eventyrlyst. I 1947 sluttede han sig til en gruppe, der planlagde en ekspedition for at «befri» Den dominikanske Republik, sammen med blandt andre den senere præsident i landet, Juan Bosch. Men ekspeditionen blev i sidste ende aflyst, til stor skuffelse for Castro. I 1948 måtte han forlade Cuba pga. drabstrusler fra rivaliserende studentergrupper. I Bogotá (Colombia) deltog han i et væbnet oprør, søgte tilflugt fra politiet i den cubanske ambassade og blev til slut sendt tilbage til Cuba. I de politiske kampe på Cuba i slutningen af 40'erne og begyndelsen af 50'erne var Castro et fremtrædende medlem af det såkaldte Ortodokse parti, der blev stiftet i 1947 under ledelse af Eduardo Chibás. Det var et nationalistisk parti med et klart småborgerligt præg og havde stærkest støtte blandt studenter og intellektuelle. Det betragtede sig som revolutionært, men var antikommunistisk, og anså det cubanske kommunistparti for at være konservativt. I partiet opstod der tidligt modsætninger om strategien for at styrte landets korrupte regime. Chibás, som Castro ellers havde en enorm respekt for, var tilhænger af at bruge legale midler, mens en anden gruppe med Castro i spidsen gik ind for væbnet oprør. Det var almindelig antaget, at Chibás ville have gode muligheder for at vinde præsidentvalget i 1952, men knapt et år før valget skød han sig under en dramatisk radiotale. Inden præsidentvalget tog oberst Fulgencio Batista magten ved et statskup. Efter dette begyndte Castro at organisere væbnede modstandsgrupper, med udgangspunkt på Universitetet i Havana. Den 26. juli 1953 angreb 135 mænd Moncadakasernen i Santiago de Cuba, men blev slået tilbage. De fleste blev dræbt. Castro og enkelte andre nåede at flygte, men blev senere arresteret. Egentlig skulle de være dræbt, men ordren blev aldrig udført. Læs resten her: http://www.leksikon.org/art.php?n=444 ...